Den usynlige internetkrig i Europa

Der er krig i Europa. Vi kan alle sammen følge med på afstand i nyhederne, imens Rusland angriber Ukraine. Krigen er tydelig og voldsom, men for mange er den stadig langt væk.

Men der foregår faktisk en anden mere usynlig krig lige nu. Og den er noget tættere på, end vi lige regner med. Det er nemlig den ’usynlige’ cyberkrig, som udspiller sig imellem Vesten og Rusland.

Indtil videre har Putin heldigvis ikke valgt at gå i krig mod NATO. Det ville gøre situationen endnu mere katastrofal, end den allerede er. Men Rusland benytter en mere listig taktik, som er mindre synlig. De angriber de lande, der er en del af NATO via cyberangreb. Og eftersom Danmark er en del af NATO, oplever vi også en stigende mængde af hackerangreb fra Rusland.

Alarm Og Sirene Blink Alarm Og Sirene Blink Mobil

Så spørgsmålet er, hvor stærkt er vores internet egentligt i Danmark?

Michael Sylvestersen, Driftschef i DKTV, fortæller: 

Vi gør rigtig meget for at beskytte Danmark mod hackerangreb. Og det er en evig proces, hvor vi hele tiden arbejder på at gøre vores internet endnu mere sikkert. I DKTV har vi tæt dialog med PET og FE, hvorigennem vi bliver briefet på, hvad der foregår.
For nylig har vi valgt at skærpe muligheden for at benytte vores kundevendte systemer. Nu er det kun danske IP-adresser, der kan benytte dem. Grunden til den ændring er ene og alene, at Rusland også kan finde på at angribe med andre udenlandske IP-adresser end russiske.
Teknik Fiberkabling Bolignet

Velforberedt krisestyringsplan og overvågning er vejen frem

Selvom vi ’almindelige’ mennesker ikke kan se onlinekrigen, så er truslen reel, og det er derfor rigtig godt, at sikkerheden er prioriteret højt i Danmark.

I TDC SOC bliver der fx overvåget og holdt øje med usædvanlig trafik. Afdelingen kigger på trafikken ind og ud af Danmark og kan agere hurtigt, hvis de ser noget mistænkeligt. Derudover er hele TDC forberedt, hvis der sker et alvorligt angreb. Der ligger en krisestyringsplan klar, som hurtigt kan træde i kraft, og som skal være med til at varetage danskernes sikkerhed.

Det er allerede forberedt og klar, og alle ved, hvad de skal gøre, hvis en sådan situation skulle opstå.

Det du selv kan gøre for at øge sikkerheden

Udover at din internetudbyder arbejder på at holde internettet sikkert, så er der også en masse, du selv kan gøre som privatperson for at øge din egen sikkerhed. Det er altid en rigtig god ide at tænke sig om, inden man sender links videre til andre. Lad være med at klikke på links, hvis du ikke ved, hvad det er, du klikker på.

Generelt så skal man passe på med at være for nysgerrig, når man er online. Fx kan et link med titlen ”se en russisk tank blive sprunget i stykker” måske få nogle til at klikke, men det kan meget vel være et link, som gør dig til et værktøj i hackernes lomme.

Så tænk dig godt om og skru ned for nysgerrigheden.

Pds Stik Netvaerkskabel Tilslutning Pds Stik Netvaerkskabel Tilslutning Mobil