Hvad er feberscanning og hvad kan den nye videoteknologi?
Feberscanning er en teknologi, hvor et termisk kamera kan scanne en persons temperatur på blot ét sekund – og helt op til 5 meters afstand. Hvis personen, der bliver scannet, har en forhøjet temperatur, giver kameraet besked med det samme. Denne teknologi er almindelig kendt i lufthavne, hvor man skal sikre, at personer, som kan være syge, ikke kommer med på et fly og smitter andre omkring sig.
På et plejehjem vil det være fatalt, hvis en gæst eller pårørende tager virus med sig ind til de ældre. Med en feberscanner kan man hurtigt sikre, at personer med forhøjet kropstemperatur ikke kommer ind på hjemmet. Det er en effektiv og god beskyttelse for alle beboerne, som på den måde kan føle sig trygge og beskyttede.