Videoovervågning I Ellemarken Videoovervågning I Ellemarken

Tryghed hvor du bor

Boligafdelingen Ellemarken

DKTV er med til at gøre Ellemarken til et godt sted at bo

Boligafdelingen Ellemarken i Køge har tidligere haft udfordringer med ganske få beboere, og et større antal personer udefra, som skabte utryghed. Derfor iværksatte afdelingsbestyrelsen en række initiativer for at skabe mere tryghed i området. Et af dem var at opsætte nye overvågningskameraer.

For når alt kommer til alt, ønsker alle at føle sig trygge, der hvor de bor. Et hjem og ens nærområde skulle gerne være en base, hvor man kan bevæge sig frit og trygt rundt, og det her kan overvågningskameraer blandt andet skabe en øget tryghed.

Ellemarken har valgt at samarbejde tæt med politiet, som har direkte adgang til overvågningsoptagelserne. De nye kameraer, afdelingen har fået sat op af DKTV, optager i en meget højere kvalitet end tidligere. Så nu kan man faktisk bruge optagelserne som bevisførelse, fordi opløsningen er så høj.

Ellemarken Et Trygt Sted At Bo Ellemarken Et Trygt Sted At Bo

Adgangskontrol der oplader sig selv

Ud over overvågning har Ellemarken også valgt at udskifte boligafdelingens adgangskontrol til en mere sikker Iloq-nøgle.

Der er nemlig etableret Iloq låse på alle adgangsdøre til opgange og kældre. I modsætning til chip-nøgler kører Iloq-nøglen på sin egen strøm, eftersom den virker som en lille dynamo og oplader sig selv hver gang, der er friktion fra nøglen, der drejer låsen rundt. Derfor slipper driften for at udskifte batterier, og det er samtidigt meget nemmere at administrere og styre, hvem der har adgang til hvad.

”Hvert lejemål får kun udleveret to nøgler, som de kan bruge til at komme ind i deres opgang og i kælderen. På den måde sikrer vi os, at der ikke er en masse nøgler i omløb, og at det kun er et begrænset antal, der kan komme ind.” fortæller Lars Bjerre, ejendomsleder i Ellemarken.

Lars Bjerre Ejendomslader Ellemarken Lars Bjerre Ejendomslader Ellemarken
Iloq Og Nøglebundt

Èn nøgle og mindre bøvl

Det enkle nøglesystem gør det nemmere for driften, der nu kun behøver én nøgle for at komme ind i opgangene og lokaler. Men alligevel går Lars Bjerre stadig rundt med en masse gamle nøgler i sit nøglebundt, og han forklarer hvorfor.

”Jeg tør simpelthen ikke at smide de gamle nøgler ud, for jeg ved ikke, hvor de skal bruges. Det viser meget godt, hvor uoverskueligt det var for mig før, da jeg havde et kæmpe nøglebundt at holde styr på. Godt vi har fået de nye Iloq låse. Det sparer mig for en masse bøvl.”