FAQ:
Digitale låse til forsyningssektoren
Hvad er digitale låse
Mulighederne med digitale låse er mange – men fælles for dem alle er, at det er nemt at administrere og dokumentere, hvem der har adgang.
En smartphone (IOS eller Android) erstatter den traditionelle nøgle. Du får adgangsrettigheder på din telefon, og når du holder din telefon tæt på låsen, overføres der strøm fra telefonen til at låse op.
Låsene er vedligeholdelsesfri og kræver ikke batterier.
Alle adgangsrettigheder administreres yderst sikkert i et softwareprogram (ILOQ Manager) – hvor du nemt og hurtigt styrer alle adgangsrettigheder. Adgangsrettighederne kan – helt uden forsinkelse – gives til bestemte personer, særlige lokationer, de kan tidsbegrænses og overvåges. Og så kan adgangen tilbagekaldes med et snuptag.
Det betyder at fysiske nøgler bliver overflødiggjort.
For brugere uden adgang til kompatibel smartphones er der mulighed for at anvende en elektronisk ILOQ-nøgle, der har de samme lognings- og administrationsmuligheder, som nøglen på smartphonen.
Derudover kan du anvende elektroniske, batterifri hængelåse med forskellige bøjlestørrelser.
Hvad er fordelene ved digitale låse?
Der er mange fordele ved digitale låse.
Du får blandt andet:
- Trådløs styring af adgangsrettigheder til et stort antal låse, lokationer og forskellige personer
- Adgangsdeling uden forsinkelse og uden fysiske nøgler
- Fuldt overblik med logning, dokumentation, tildeling og tilbagekald af adgange
- Ingen udgifter til vedligeholdelse eller udskiftning af låse (der er ingen blokerede nøglehuller, der skal renses, låsene er desuden testet i hårde vejrforhold og er ekstremt driftssikre)
- Ingen udgifter til batterier (låsene er uden batterier)
- Ingen udgifter til udskiftning af nøgler og låse (altid overblik over hvem der har adgang)
- Ingen udgifter til rejsetid/spildtid i forbindelse af afhentning og tilbagelevering af nøgler
- Mulighed for hurtig udrykning når det brænder på – uden logistiske udfordringer med fysiske nøgler
- Sikker digital, cloud-baseret mobil adgangsstyring
- Designet til de mest anvendte og almindelige låsestandarder (Euro og Oval) og låsecylinderen installeres derfor nemt
- Fuldstændig eliminering af de sikkerhedsrisici, der er forbundet med fysiske nøgler
Kan alle bruge digitale låse?
De digitale låse har utrolig mange anvendelsesmuligheder og alle vil have fordel af at bruge dem. De er særligt fordelagtige i forsyningssektoren, hvor der ofte er rigtig mange adgange og låse at administrere og de er ofte spredt over store afstande.
Hvordan virker digitale låse?
Låsene er bygget på en batterifri teknologi og har derfor også minimal miljøpåvirkning. Ved hjælp af en app får brugeren hurtigt, og uden forsinkelse, adgangsrettigheder.
Teknologien eliminerer fuldstændig de sikkerhedsrisici, der er forbundet med brugen af fysiske nøgler og gør det muligt at registrere og dokumentere aktiviteterne og adgangene på de enkelte lokationer.
Hvorfor skal jeg vælge digitale låse og ikke almindelige låse?
Du får mange fordele ved brug af digitale låse – og ikke mindst store besparelser.
Du sparer både tid og penge. Der er ingen batterier at udskifte, ingen nøglehuller, der er blokeret og skal renses og nøgler der forsvinder og skal erstattes. Samtidig kan du nemt og hurtigt logge og dokumentere, hvem, der har adgang til brønde og forsyningens øvrige lokationer.
Hvor kan digitale låse anvendes?
Digitale låse kan anvendes alle steder, hvor du normalt anvender en almindelig lås.
Låsene er testet under ekstreme vejrforhold, så der er ingen begrænsninger i forhold til det danske klima.
Hvordan administreres digitale låse?
Til digitale låse fra ILOQ får du administrationssystemet ILOQ Manager, som giver dig nemt en komplet liste over låse, der er tilkoblet. Du kan altid tilføje nye låse og lokationer. Via systemet får du også hurtigt en fuldkommen liste over personer med adgangsrettigheder. Du kan tildele og administrere adgangsrettighederne med det samme – uden forsinkelse.
Kan jeg spare penge ved digitale låse?
Med digitale låse reduceres de høje omkostninger til administration, vedligeholdelse og drift markant. Du behøver hverken at budgettere med nøgleproduktion, vedligehold af låse eller udskiftning af nøgler. Derudover undgår du spildtid ved afhentning og aflevering af nøgler og ved administration af adgangsrettigheder.
Hvad koster en løsning med digitale låse?
Prisen på en løsning afhænger af jeres behov. Du får derfor en individuel pris på den løsning, som passer til jer. Du opnår hurtigt besparelser ved at reducere svind af fysiske nøgler og ikke mindst arbejdsbyrden med administration af fysiske nøgler.
Kan jeg udvide med flere låse?
Det er nemt at skalere løsningerne – så de kan udvides og tilpasses helt efter jeres behov og den løbende udvikling, der kendetegner forsyningsbranchen.
Det er hverken dyrt eller besværligt at komme i gang eller at udvide en eksisterende løsning.
Lever ILOQ diditale låse op til EU's sikkerhedskrav NIS2 og CER?
Med digitale låse bliver det nemt at dokumentere hvem der har – og har haft – adgang til vandforsyningen. Det bliver et krav fra EU, at forsyningssektoren kan dokumentere dette. Der er altså med digitale låse ingen problemer med forsvundne nøgler, og det er meget nemt at logge og dokumentere alle adgangsrettigheder.
Er digitale låse nemme at anvende og kræver det uddannelse?
De digitale låse fra ILOQ og administrations-softwaren, ILOQ Manager, er særdeles brugervenlig og nemt at anvende. I får selvfølgelig grundig instruktion, så I kommer godt i gang. Der er ingen vanskeligheder med at anvende de digitale låse – uanset om det er på smartphone, via elektronisk nøgle eller ved brug af hængelåse.
Hvor kan jeg hente hjælp, hvis jeg får brug for det? (kundeservice/support)
DKTV Sikring er landsdækkende med sikringsteknikere i hele landet. Vi er derfor aldrig langt væk, hvis du har brug for hjælp. Derudover er vores kundeservice klar til at hjælpe og supportere dig ved telefonerne alle hverdage. Ligeledes kan du kontakte vores produktspecialister på alle hverdage.
Hvem står bag låsene?
ILOQ er en førende virksomhed inden for digital adgangskontrol, der har revolutioneret det globale syn på sikkerhed. ILOQ er en finsk virksomhed med filialer i mange lande – herunder Danmark. Gennem mange år har ILOQ udviklet, testet og produceret digitale låse og adgange.
DKTV Sikring er en del af DKTV og ejet af TDC NET. DKTV Sikring er landsdækkende og har stor erfaring med at levere sikringsløsninger til boligforeninger og erhverv, herunder forsyningsvirksomheder. DKTV Sikring er medlem af Sikkerhedsbranchen og leverer kun sikringsløsninger af højeste kvalitet.
Som en del af TDC NET er det helt naturligt, at vi arbejder efter de meget høje standarder, der er til kritisk infrastruktur. DKTV er ISO-certificeret, hvilket giver jer den bedste garanti for kvalitet og sikkerhed. Endvidere har DKTV ISO 14001 certifikat i miljøledelse.
Hvad skal jeg gøre for at komme i gang?
For at komme i gang og afdække behovet for låse hos jer, skal du tage fat i vores dygtige produktspecialister i DKTV Sikring. Vi gennemgår sammen mulighederne for jer, og hvordan I opnår de bedste fordele med låsene.
Vi ved, at det kan være en stor beslutning at skifte til ny teknologi og nyt udstyr – men vi lover, at det ikke bliver besværligt!
Vi er med hele vejen: fra rådgivning og planlægning til implementering og efterfølgende instruktion og service.
Gode spørgsmål at overveje i processen om nye låse og sikring af vandforsyningen:
- Hvor mange lokationer administrerer I i dag?
- Hvor mange brønde administrerer I i dag?
- Hvordan sikrer I forsyningen og drikkevandet i dag?
- Lever I op til EU's krav (NIS2 + CER) om sikring af vores infrastruktur herunder logning af hvem, der har adgang til brønde og kritisk infrastruktur?
- Hvor meget tid bruger I på administration af nøgler, herunder forsvundne nøgler, udlevering og indhentning af nøgler m.v.?
- Vil I gerne lette hverdagen og eliminere spildtid til administration af nøgler, samt mindske vedligeholdelsesomkostninger til låse og nøgler?
- Vil I eliminere spildtid i forbindelse med afhentning og tilbagelevering af nøgler?