Danmarks sejeste cykelhold?
Vi har igen i år valgt at samarbejde med Bike4Kids og SMILfonden om at cykle penge ind til sygdomsramte børn. Og det er en stor glæde, at både vores kunder og medarbejdere sammen deltager som cykelryttere, når touren går Danmark rundt.
Startskuddet lyder den 24. juni, hvor vi sender hele holdet afsted fra Roskilde og ud på en 705 kilometer lang tur. Danmarks sejeste cykelhold lander ved Brøndby Rådhus den 28. juni, hvor vi velfortjent skal fejre deres indsats for en god sag.
Bike4Kids har igen i år valgt at donere de indsamlede penge til SMILfonden, som Sisse Fisker står i spidsen for.