DKTV får ny Kommerciel Direktør
DKTV får pr. 1.11 nyt medlem af direktionen, når Martin Nielsen Nørskov tiltræder som ny Kommerciel Direktør. Martin indtræder samtidig som bestyrelsesmedlem i DKTV Anlæg A/S. Martin har en Executive MBA fra Henley Business School og en solid ledelseserfaring fra Lemvigh-Müller, bl.a. som Salgsdirektør. Han kommer senest fra en stilling som CCO i Makenet/EvenIoT.
Henrik Dudek, adm. Direktør for DKTV udtaler: ”DKTV er med de seneste års vækst, klar til at tage det næste skridt. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at få en erfaren leder med ombord, til at understøtte vores udvikling. Martins mangeårige erfaring med netværksløsninger og sikringsløsninger, og konceptudvikling og salg af IoT/SaaS løsninger til bl.a. boligselskaber og ejendomsadministratorer, passer rigtig godt ind i DKTVs planer for fremtiden.”
Martin får med stillingen i DKTV både et etableret og loyalt kundegrundlag – hvor nogle kunder har været med i næsten 50 år – og samtidig mulighed for at præge og udvikle nyere markeder – som f.eks. ladestandere til el- og hybridbiler, netværks- og sikringsløsninger.