Natteravnene Og Dktv Presse Natteravnene Og Dktv Presse

Pressemeddelelse:

Natteravnene og DKTV inviterer forældre til at blive klogere på ungdomslivet

Natteravnene og DKTV (tidligere Dansk Kabel TV) går sammen for at gøre forældre klogere på deres børns hverdag, når de inviterer til foredrag og workshop for forældre i Tårnby torsdag den 3. november fra klokken 19.30 til klokken 21.00.

Natteravnene og DKTV har i flere år samarbejdet om at skabe tryghed for unge i natten. Sidste skud på stammen er et foredrag og workshop, der skal gøre forældre til teenagere klogere på den hverdag og natteliv, som deres børn er en del af.

Foredraget er det første af sin slags og afholdes i samarbejde med Tårnbys Natteravne.

Til foredraget vil man møde både en Natteravn og én fra Natteravnenes ungdoms indsats ”Unge Ravne”, som hver især vil fortælle om de oplevelser, de har med de unge i nattelivet.
Foredraget har både fokus på natteliv, samt de udfordringer, som både forældre og børn oplever, når alkohol og fester begynder at blive en del af de unges liv. Til foredraget vil man som deltager spille en aktiv rolle og blive sat overfor dilemmaer, som man kan overføre til sin hverdag derhjemme og dialogen med sit barn.

DKTV er meget aktive i Tårnby som leverandør af bredbånd og andre IT-tjenester til især boligforeninger. Derfor er det også naturligt for DKTV, at bruge samarbejdet med Natteravnene til at tage et socialt ansvar i lokalområdet ved at give forældrene i Tårnby dette tilbud.

Hos DKTV er vi meget optagede af at støtte op om initiativer, der er med til at skabe tryghed, livsglæde og gode fællesskaber i lokalområderne, - og herunder de boligforeninger, som vi til
daglig arbejder med. Derfor finder vi det oplagt at bruge vores samarbejde til at give muligheden for forældrene i Tårnby til at blive klogere på den hverdag – og også de udfordringer, som deres børn oplever

Foredraget afholdes torsdag d. 3. november 2022 klokken 19.30 til 21.00 på Tårnby Hovedbibliotek.

Tilmelding er først til mølle og foregår på hjemmesiden https://socialtansvar.dk/foraeldreforedrag/.