Videoovervågning – jeres ekstra øjne
Tryghed handler også om at bo i ordentlige omgivelser. Mange boligforeninger oplever i dag problemer med tyveri eller hærværk, der sætter grimme spor på beboernes udsigt, når de kommer og går.
Her er videoovervågning en effektiv forebyggelse, der samtidig sikrer hurtig opklaring. Det betyder færre omkostninger til udbedring af hærværk og tyveri for jer og en roligere hverdag for jeres beboere.
Vi tilbyder en lang række overvågningsløsninger, der er tilpasset netop jeres ejendomme og behov. Lige fra et enkelt overvågningskamera i et afgrænset område, der kan tilgås via ens smartphone, eller til en større Cloud-baseret løsning med mange tilkoblede kameraer med bevægelsessensor, fuld HD-optagelse og alarm.
Det er hurtigt og nemt for jer at komme i gang. Vores udstyr er af meget høj kvalitet, og vores dygtige teknikere sørger for at montere og installere det hele for jer.