Privatlivspolitik for DKTV A/S
Her kan du læse, hvordan vi håndterer dine personoplysninger. Alle slags oplysninger og informationer, der på en eller anden måde kan henføres til dig, er personoplysninger. Det er vigtigt for os at passe godt på dine personoplysninger, og vi håber, at du vil tage dig tid til at læse, hvordan vi gør.
De oplysninger, som vi behandler, kan vi have fået fra dig eller fra andre i forbindelse med tilmelding til nyhedsbrev, gennemførelse af køb eller levering af ydelser og services til vores kunder, rådgivning via vores kundeservice, i forbindelse med din ansøgning om et job hos os eller ved besøg på vores hjemmeside.
Dataansvarlig
DKTV er dataansvarlig for de oplysninger, som indsamles om kunder, leverandører, samarbejdspartnere i forbindelse med levering af vores services og besøg på vores hjemmeside. Vi sørger for, at behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning.
Vores kontaktoplysninger er:
DKTV A/S
CVR-nr. 17981684
Teglholmsgade 1,
2450 København SV
Kontakt: Kundeservice og Support
Hvis du ønsker at kontakte DKTV A/S DPO i forhold til spørgsmål om databeskyttelse, skal følgende kontaktoplysninger benyttes:
Skau Reipurth Advokatpartnerselskab
CVR no. 36715944
Amaliegade 37
1256 København K
Danmark
tdcgroup@skaureipurth.com
+45 28 94 93 00
I de situationer, hvor DKTV fungerer som databehandler, vil vi foruden lovgivningen altid være underlagt en skriftlig databehandleraftale, der beskriver, hvordan vi beskytter personoplysninger.
De forskellige typer af behandling
Nedenfor redegøres for til hvilke formål, vi behandler dine personoplysninger.
Dit kundeforhold med DKTV
Når du er kunde hos os, behandler vi almindelige og fortrolige personoplysninger om dig. Formålet med vores behandling af dine personoplysninger er at varetage dit medlemskab, som blandt andet omfatter indgåelse af kundeforhold, rådgivning relateret til dit kundeforhold og DKTV’s produkter.
Hvis du repræsenterer en virksomhed eller organisation, der er kunde hos os, behandler vi dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om legitim interesse. Vores legitime interesse er at kunne opfylde den kontrakt, som vi har indgået med den virksomhed eller organisation, som du repræsenterer.
Vi opbevarer dine oplysninger i maksimalt 5 år efter ophør af kundeforholdet.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af bogføringsloven § 12, da vi er forpligtet til at opbevare oplysninger om kundeforholdet i 5 efter endt kundeforhold, databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b, da behandlingen er nødvendig for opfyldelse af aftalen om dit kundeforhold. Endelig behandler vi dine personoplysninger på grundlag af dit samtykke, jf. artikel 6, stk. 1, litra a, når vi videregiver dine personoplysninger til vores samarbejdspartnere.
Nyhedsbreve
Du modtager vores nyhedsbreve enten fordi, du er kunde, eller fordi du selv har tilmeldt dig nyhedsbrevene. Har du selv tilmeldt dig nyhedsbrevene, herunder med tilbud om produkter og andet, behandler vi dine personoplysninger, idet vi opbevarer dine oplysninger. Formålet med opbevaringen er blandt andet, at vi kan blive ved med at levere nyhedsbreve til dig. Vi gemmer følgende oplysninger:
• Navn,
• Titel,
• Arbejdsplads,
• Adresse,
• Telefonnummer
• E-mail,
• Arrangementer, kurser mv.,
• Typen af nyhedsbrev.
Til brug for vores udsendelse af nyhedsbreve til dig opbevarer vi dine personoplysninger, så længe du ønsker at modtage nyhedsbreve fra os og i 6 måneder derefter. Bemærk, at hvis du er kunde hos os, opbevarer vi dine personoplysninger i en længere periode som beskrevet ovenfor i afsnittet om dit kundeforhold.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke. Du kan altid afmelde dig nyhedsbrevet via linket i bunden af nyhedsbrevet eller ved at kontakte Kundeservice og Support.
Vi kan videregive eller overlade dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere: vores samarbejdspartnere, leverandører og databehandlere.
Henvendelser
Hvis du kontakter os via kontaktformularer på vores hjemmeside eller i forbindelse med andre henvendelser, behandler vi de almindelige personoplysninger så som dine kontaktoplysninger, tilknytning til en bestemt virksomhed eller andre personoplysninger, som du måtte give os.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om legitim interesse. Vores legitime interesse er at kunne besvare din henvendelse. Hvis du er kunde hos, behandler vi dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b om kontraktretlig forpligtelse.
Vi opbevarer dine personoplysninger i den længste af følgende perioder: 6 måneder eller indtil vores korrespondance med dig afsluttes.
Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende kategorier af modtagere: vores samarbejdspartnere og databehandlere.
Indhold på sociale medier og hjemmesiden
Vi laver opslag på sociale medier som Facebook, Linkedin og på vores hjemmeside med det formål at oplyse om vores ydelser og vise tilbagemeldinger fra kunder og samarbejdspartnere. I den forbindelse behandler vi almindelige personoplysninger om deltagere i opslagene i form af navn, eventuelt arbejdssted, stilling og billede.
Vi behandler personoplysningerne på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke og artikel 6, stk. 1, litra f, hvis vi har en legitim interesse.
Vi sletter oplysningerne løbende når de ikke længere har et sagligt formål, eller hvis der skulle være indsigelser mod opslaget. Der kan dog være særlige omstændigheder, som gør, at vi er berettiget eller forpligtet til at opbevare oplysningerne i en længere periode.
Hjemmesiden
Når du besøger vores hjemmeside www.dktv.dk opsamler vi data om dig for at kunne lave statistik, optimere hjemmesiden, benytte huskefunktioner og målrette markedsføring. Vi behandler blandt andet følgende:
- Din IP-adresse, som anvendes til statistiske formål og remarketing,
- Dit operativsystem og browserversion, som anvendes til optimering af den fremtidige brugeroplevelse på hjemmesiden,
- Dato og klokkeslæt for besøget på hjemmesiden, som udelukkende anvendes til statistiske formål,
- Vi placerer cookies på din enhed, herunder tredjeparts-cookies. Se mere i vores cookiepolitik Cookies
- Data videregives til tredjeparter som Google og Facebook for at få gennemført statistik eller målrette remarketing.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om legitim interesse. Vores legitime interesse er at tilbyde dig en interessant hjemmeside, der fungerer optimalt. Derudover behandler vi dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke.
Vi sletter oplysningerne løbende når de ikke længere har et sagligt formål eller et samtykke til behandling bliver tilbagekaldt.
Jobansøgere og medarbejdere
Hvis du søger et job hos os, behandler vi de personoplysninger, som du selv har givet os eller oplysninger fra andre, som vi har kontaktet. Det gør vi, for at vi kan vurdere din ansøgning og dig. Vi gemmer alle ansøgninger i en periode på op til 6 måneder efter ansøgningsfristen, sådan at vi kan være sikre på, at vi finder den rette kandidat til stillingen.
Vi behandler dine personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, om samtykke og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om legitim interesse. Vores legitime interesse er at læse din ansøgning og indhente oplysninger hos andre for at vurdere, om du er den rette kandidat til stillingen.
Når du er ansat hos os, behandler vi almindelige personoplysninger om dig i form af navn, adresse, e-mailadresse, billede kontaktoplysninger, lønoplysninger samt bank- og kontooplysninger. Derudover behandler vi fortrolige oplysninger om dig i form af dit CPR-nummer. Endelig behandler vi følsomme personoplysninger om dig i form af eventuelle helbredsoplysninger.
Vi behandler dine almindelige personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, fordi vores behandling er nødvendig for at opfylde ansættelseskontrakten med dig, og artikel 6, stk. 1, litra f, om legitim interesse. Vores legitime interesse er at kunne kommunikere med dig om arbejdsrelaterede forhold og at kunne give dig information.
Vi behandler dine fortrolige oplysninger på grundlag af databeskyttelseslovens § 11. stk. 2, nr. 1, da vi er forpligtet til at give SKAT en række oplysninger om dig, herunder dit CPR-nummer.
Vi behandler dine følsomme personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, fordi vores behandling af dine helbredsoplysninger er nødvendig for, at et retskrav relateret til eksempelvis en arbejdsskade eller andre arbejdsrelaterede forhold kan fastlægges, gøres gældende og forsvares.
Når du ikke længere er ansat hos os, opbevarer vi som udgangspunkt dine personoplysninger i en periode på 5 år efter fratrædelse, dog kan der være særlige omstændigheder, som gør, at vi er forpligtet til at opbevare dem i en længere periode.
DKTV Business Intelligence (BI)
DKTV anvender BI funktionalitet for at vi kan benytte interne data om vores kunder til at udarbejde indsigt i data som stilles til rådighed for vores forretningsenheder.
Vi bruger data til at lave operationelle performance vurderinger af vores services som kundecenter, optimere interne processer og systemer og optimere vores brug af økonomiske midler.
Vi behandler følgende oplysninger til brug for BI: Navn, adresse, telefonnummer, IP-adresse, MAC-adresse på udstyr som bliver tilsluttet, produkt type og produkt data.
Vi behandler personoplysninger på grundlag af databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a om samtykke og databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f om legitim interesse. Vores legitime interesse er at levere ovenstående analyser for at forbedre væres services, føre statistik og til at målrette markedsføring til vores kunder. DKTV behandler kun almindelige oplysninger.
Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredjepart.
Vi opbevarer dine oplysninger løbende 3 år efter din aftale med DKTV er ophørt. Oplysninger om opkald opbevares i 12 måneder. Markedsføringsdata opbevares i 2 år.