Sikkerhed i forsyningssektoren – Beskyttelse af kritisk infrastruktur i en ny trusselsæra

Sikkerhed i forsyningssektoren er afgørende for at beskytte den kritiske infrastruktur, der holder samfundet kørende. Vandforsyning, energinet, spildevandshåndtering og affaldssektoren er essentielle funktioner, hvor selv kortvarige driftsforstyrrelser kan få alvorlige konsekvenser for både borgere og erhvervsliv.

Den stigende digitalisering i forsyningsbranchen med overvågning, IoT-enheder og automatiserede kontrolsystemer skaber nye sårbarheder over for cyberangreb. Klimaforandringer, sabotage og risiko for uautoriseret adgang skaber et øget behov for mere robust fysisk sikring. For at sikre en stabil og modstandsdygtig forsyning kræver det en sikkerhedsstrategi, hvor cybersikkerhed og fysisk sikring går hånd i hånd.

Læs mere om sikkerhed
Lev Op Til Kædeansvaret I NIS2 Preview Lev Op Til Kædeansvaret I NIS2 Preview

Forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur

En stabil forsyning af vand, energi og affaldshåndtering afhænger af en velfungerende kritisk infrastruktur. Vandværker, rensningsanlæg og elnet udgør rygraden i samfundets forsyningssikkerhed, men deres kompleksitet gør dem også sårbare. Moderne forsyningssystemer er stærkt afhængige af digitale netværk og automatiserede systemer, hvilket betyder, at både cybertrusler og fysiske angreb kan have alvorlige konsekvenser.

For at beskytte forsyningssektorens infrastruktur kræves en tilgang, hvor både adgangskontrol, overvågning og alarmer spiller en central rolle sammen med digitale sikkerhedssystemer. En god sikkerhedsstrategi skal balancere mellem teknologiske løsninger og fysisk sikring, så både cyberangreb og fysiske angreb kan håndteres effektivt.

Se hvad Thy Drikkevand gør
Nis2 Blog Datasikkerhed Implementering Nis2 Blog Datasikkerhed Implementering

Sårbarheder i vandforsyning og energi

Forsyningssektoren står over for en bred vifte af sikkerhedsrisici, der spænder fra cyberangreb til fysiske trusler. Vandforsyning og energinet udgør centrale elementer i samfundets infrastruktur og er derfor særligt sårbare. Denne position gør dem til hyppige mål for både kriminelle aktører og andre angreb.

Digitale trusler som hacking og ransomware kan lamme driften og kompromittere vandkvaliteten eller strømforsyningen. IoT-enheder, der anvendes til fjernovervågning og automatisering, kan fungere som indgange for angreb, hvis de ikke er korrekt sikrede. Samtidig udgør fysiske trusler såsom sabotage, hærværk ekstreme vejrforhold og forsyningsafbrydelser en konstant risiko for driftssikkerhed.

En kombination af et robust forsvar mod cyberangreb, adgangskontrol, samt fysisk sikkerhed i form af adgangskontrol, alarmer og overvågning er nødvendig for at reducere disse sårbarheder. Ved at arbejde målrettet med forebyggende tiltag samt løbende risikovurderinger styrker forsyningssektoren sin modstandsdygtighed over for både digitale og fysiske trusler.

Data Server Sikkerhed Cybersikkerhed Dataoverfoersel

NIS2 og CER – Hvad betyder de nye regler?

De nye EU-direktiver, NIS2 og CER, stiller skærpede krav til sikkerheden i forsyningssektoren. Vandværker, energiselskaber og spildevandsanlæg er blandt de kritiske infrastrukturer, der nu omfattes af disse regler, hvilket betyder øgede krav til både cybersikkerhed og fysisk beskyttelse.

NIS2 (Network and Information Security Directive) har til formål at styrke cybersikkerheden ved at kræve bedre risikostyring, hændelsesrapportering og adgangskontrol i virksomheder, der håndterer kritisk infrastruktur. CER-direktivet (Critical Entities Resilience) fokuserer på den fysiske sikring af forsyningssystemer mod fysiske angreb, naturkatastrofer og andre trusler, der kan forstyrre forsyningssikkerheden.

For forsyningsvirksomheder betyder dette en mere systematisk tilgang til sikkerhed, hvor teknologiske løsninger kombineres med organisatoriske tiltag. Kravene om risikovurderinger, dokumentation og overvågning bidrager til en mere robust forsyningsstruktur. Virksomheder, der ikke overholder reglerne, risikerer ikke kun økonomiske sanktioner, men også øget eksponering for trusler, der kan få vidtrækkende konsekvenser.

Sikkerhed hos Thy Drikkevand

Krisehåndtering i forsyningssektoren – Beredskab og reaktion

Forsyningssektoren er afhængig af stabil drift – også når uforudsete hændelser opstår. Cyberangreb, tekniske fejl og ekstreme vejrforhold kan få alvorlige konsekvenser, hvis de ikke håndteres rettidigt. I sådanne situationer er det afgørende, at forsyningen kan opretholdes eller hurtigt genetableres for at undgå forstyrrelser i samfundets kritiske funktioner.

Driftssikkerhed handler ikke kun om at forhindre hændelser, men også om evnen til at håndtere dem effektivt, når de indtræffer. Mange forsyningsvirksomheder arbejder derfor med strategier, der kan understøtte kontinuitet – både gennem tekniske løsninger og organisatoriske tiltag.

I en sektor med komplekse afhængigheder er det vigtigt, at sikkerhedsindsatsen tager højde for både daglig drift og potentielle krisescenarier. En samlet tilgang, der rummer både forebyggelse og reaktionsevne, kan bidrage til øget modstandsdygtighed i et trusselsbillede under forandring.

Sikringsløsninger til Erhverv
Krisehåndtering I Forsyningssektoren – Beredskab Og Reaktion Krisehåndtering I Forsyningssektoren – Beredskab Og Reaktion Mobil

Fremtidens forsyningssikkerhed

Udviklingen i forsyningssektoren stiller stadig større krav til sikkerhed og robusthed. Digitaliseringen accelererer, men ikke alle aktører er teknologisk ens. Nogle forsyningsselskaber arbejder med avancerede systemer og automatisering, mens andre i højere grad baserer sig på mere analoge eller manuelle løsninger. Fælles for dem er behovet for driftssikre og effektive sikringsforanstaltninger.

Uanset teknologisk niveau er det afgørende, at forsyningssektoren er forberedt på et trusselsbillede i forandring. Det kræver fleksible sikkerhedsstrategier, der kan tilpasses både simple og komplekse driftsmiljøer. Derudover må sektoren forvente skærpede krav til dokumentation, risikostyring og beredskab – uanset om løsningerne er digitale, fysiske eller en kombination.

Sikringen af forsyningen afhænger derfor ikke alene af teknologi, men i høj grad også af klare procedurer, robust infrastruktur og en samlet, målrettet indsats på tværs af organisationen. 

Kontakt os og hør nærmere
Fremtidens Forsyningssikkerhed Fremtidens Forsyningssikkerhed Mobil